Firma Fragt

firma fragt,fragt,transport,kurer,farligt gods,specialtransport,bjarne s. eriksen,logistik,logistikpartner

Jeg er blevet meget mere selvsikker

Bjarne Eriksen, der ejer Firma Fragt er ikke i tvivl om, hvad hans mentorforløb hos Anita Hummelshøj Mikkelsen, Hummelshøj, har givet ham: ”Som selvstændig er der ikke så mange, man vender problemer med, så det er rart at have en, der kan holde mig i ørerne. Det er bl.a. det, jeg bruger Anita til. Men jeg bruger hende også til få et nyt perspektiv på det, jeg går og tumler med.”

Det er meget mere overskueligt

Når man går alene i sin egen virksomhed, kan det være svært at blive ved med at finde nye løsninger. Det var en af grundende til, at Bjarne Eriksen tog fat i Anita: ”Vi mødte hinanden gennem et fælles netværk. Da hun præsenterede sig selv, syntes jeg, det hun kunne lød spændende. På baggrund af en lille snak foreslog Anita, at jeg skulle have mig en mentor.”

Den løsning har givet ham noget meget konkret med i hverdagen. Det er i særdeleshed Anitas måde at se tingene på, netop fordi hun ikke selv er i transportbranchen. Derfor stiller hun grundlæggende nogle andre spørgsmål, end dem Bjarne Eriksen er vant til at besvare.

” Jeg opfatter ikke altid det, jeg laver som noget særligt. Her kan Anita pille alle de enkelte dele ud, som jeg ser som en helhed og det, jeg bare gør. Det er både mere overskueligt for mig, men også for mine kunder, når jeg er ude at tale med dem. Pludselig kan jeg præsentere det hele bedre.”, forklarer han.

Mange indgangsvinkler til dialogen med mine kunder

Bjarne Eriksen kan godt mærke, at han har flyttet sig, siden han begyndte at bruge Anita som mentor: ”Hendes engagement i de ting, jeg kommer med betyder meget. Det hun ikke lige kan, det har hun undersøgt og gjort noget for til næste gang vi mødes. Men det har ikke været meget. Hun er god til at udfordre mig , det kan hun i kraft af den viden hun har inden for mange områder. Ud fra det ser hun tingene i et andet perspektiv end jeg gør - eller har gjort hidtil.”

Men hvad har den skrappe lærerinde med det smittende grin, som han selv beskriver sin mentor, så gjort for ham: ”Jeg har fået en masse andre indgangsvinkler til at præsentere mig selv. Når jeg er ude at tale med kunderne, kan jeg i langt højere grad forklare, hvad det er, jeg laver. Det har gjort mig mere selvsikker, når jeg præsenterer mig selv, fordi jeg har fået noget konkret at sige. Desuden har jeg fået lavet nogle forskellige ting, som jeg kan tage med ud, når jeg er på kundebesøg eller ude at tale med nye kunder.”

Jeg kan se de ting, Anita ser

Om kort tid er Bjarne Eriksen færdig med sit mentorforløb. Han har mødtes med Anita 10 gange fordelt på lige så mange måneder og kan godt mærke, at han virkelig har fået et skub. Men hvad sker der så?

”Jeg vil i fremtiden fortsætte i et andet setup, for jeg er glad for at bruge Anita til at sparre med og blive holdt op på ting. Her kan jeg videreudvikle mig, og det vil jeg gerne bruge mere tid på. Jeg er ved at komme i gang med samme tankegang som Anita. Så nu kan jeg se de ting, hun ser.”

”Det er det, jeg har manglet, når jeg sidder alene med min virksomhed. Jeg er ovenud tilfreds og positiv over hele forløbet - og for Anita. Jeg vil helt klart varmt anbefale hende til andre, der sidder alene med driften af en virksomhed og mangler en at sparre med.”, slutter Bjarne Eriksen af.

Om FIRMA FRAGT

FIRMA FRAGT har mange års erfaring i fragt af specialgods og hjælper virksomheder i ind og udland med at fragte gods hurtigt og præcist direkte fra leverandøren til kunden - overalt i Europa. Opgaverne inkluderer fragt af fyrværkeri, tøj (hængende), ADR-kørsel, flytteopgaver, kurerkørsel og hasteopgaver.

 

Læs mere om virksomheden på www.firma-fragt.dk