Tre unikke tips til selvledelse

#1 Kend dine styrker og svagheder

Alt for mange mennesker lever i dag livet uden at stoppe op og overveje, om det liv de lever, nu også er det liv, de egentlig helst vil leve. Langsomt er vi faldet ind i rutiner og vaner, som bare er og som tilsyneladende gør livet lettere... ved første øjekast!

Stopper vi virkelig op, og giver os tid til at finde ud af, om vi gør brug af vores styrker, eller om vi lader os nøjes med mindre bliver vi nogle gange overrasket.  Vil du have flere berigende oplevelser og mennesker ind i dit liv?

Tag dig nu 10 min. + et stykke papir og en blok.

Del blokken op i to dele og skriv følgende to overskrifter: "De opgaver udfører jeg nu, men egentlig bringer de mig ingen glæde" samt "De opgaver udfører jeg nu og de giver mig fornyet energi og lyst"

#2 Tro på dig selv

Hvad så nu...? Jo, kig nu nøje på de opgaver du har skrevet ned. Tag først de opgaver der dræner dig for energi, kig på dem og overvej hvordan du kan reducere mængden af dem.

- skal nogle helt væk?
- skal nogle uddelegeres til andre?
- skal nogle bare klares på kortere tid?
- er der nogle som er overflødige?

Tag så et kig på dem der giver dig energi at udføre.

- Hvordan kan du få flere af den slags opgaver ind i hverdagen?
- Hvilke nye opgaver skal du tilføje din hverdag, fordi de bringer dig glæde?
- Hvad vil du fravælge til fordel for mere af det, som gør dig godt?

Tro på din evne til selv at vurdere hvad der hhv. dræner dig og giver dig energi - tro på, at du er god nok som den du er.

#3 Vær den du er

Det var forberedelsen, nu kommer det, som de fleste synes er absolut mest krævende og udfordrende - nemlig at holde fast i de beslutninger du nu har taget.

Den nemmeste måde at gøre det på er ved at nøjes med, at rette fokus på én eller to udfordringer af gangen og så stille og roligt gøre dem til en naturlig del af din hverdag.

Er det svært at fastholde din positive udvikling, er her nogle idéer:

- skriv små sedler der minder dig om dine nye beslutninger, og placer dem på de steder hvor du har tilbøjelighed til, at falde tilbage i de gamle vaner.
- bed en af dine nærmeste om at hjælpe dig med mental opbakning og kærlige skub.
- bliver det for svært, så find en professionel som kan hjælpe dig videre.

Uanset hvad så lav den aftale med dig selv, at du undervejs vil gøre dit ypperste for, bare at være den bedste udgave af dig selv. Det er nemlig når du hviler i dig selv, at du naturligt også søger de mennesker og udfordringer som er gode for dig.

Lærdom fra dengang da mor var dreng

Min kære og kloge klasselærer, Fru Rasmussen, skrev en dag følgende ord ned til mig - de har været min rettesnor i livet siden da, og nu vil jeg dele dem med dig.

"Vær hvad du er, vær det fuldt og helt, aldrig stykkevis og delt"

mere kompliceret behøver det ikke at være...

 

Jeg glædes over, at du i en del af dit liv vælger at følge mig gennem mine nyhedsbreve - TAK.